Bente Gellert
Bente Gellert er en sand og ægte dyremaler. Hun formår at fange sjæl, instinkt og kropssprog i dyrene. Igennem akvarel, akryl, olie og pastel lyser kærligheden og omsorgen for dyrene. Ofte har hun givet de udnyttede og lidende dyr en stemme gennem kunsten - men også glæden, hvilen og roen i hesten, hunden, katten og geden. Hendes hurtige streg, farvevalget og passionen for motivet viser talent og evne til at udtrykke dyrets personlighed. De nye billeder i pastel er kraftfulde og viser samtidig det hemmelighedsfulde ved dyrene - vi ser deres form, og inde i en sovende hund og en hvilende ged er der et galleri af følelse. Glæde, sorg, uro, nysgerrighed tilsat evnen til at hvile i sig selv. Dyr forstiller sig ikke, og Bente Gellert kan fange det hele dyr, når hun tager fat med pensel og kridt. |
Bente Bramsensgaard Gellert Vestermark 16, Tørsbøl
|